Gamle vejrvarsler

Disse gamle gamle vejrvarsler skal på ingen måde tages seriøst.
Det er skrøner og mundhæld, uden noget videnskabelig evidens.

Januar

Kraftigt snefald i januar varsler en god høst.
Megen regn i januar gør marken bar.
Tør januar varsler ganske ofte en våd juli.
Blæst i januar varsler en mild marts.
Mild januar lover frost i marts og april.
1. januar (Nytårsdag) Er solen rød på nytårsmorgen, betyder det krig og uvejr i det kommende år.
1. januar (Nytårsdag) Blæser det på nytårsdag, bliver det et godt frugtår.
6. januar (Hellig Tre Kongers dag) Helligtrekongers tø er bedre end 100 læs hø.
10. januar Det skal være solskin så længe at ti tommelfingrede kællinger kan sadle en hest. Sker det, er der chance for et godt år.
22. januar Megen sol på denne dag varsler, at vinteren snart vil være forbi.
25. januar Skønt og klart vejr på denne dag, vil give et godt år. Er vejret dårligt, bliver året ligeså.
25. januar Hvis det er frostvejr på denne dag, vil kulden vare til 22. februar.

Februar

Regn i februar varsler frost i marts.
Hvis der ligger sne ved fastelavnstid, skal det helst fyge kraftigt tirsdag og onsdag efter fastelavn - så er våren nær.
2. februar (Kyndelmisse) Megen rimfrost før kyndelmisse lover et smukt vækstår og en god høst.
2. februar (Kyndelmisse) Lige så længe lærken synger før kyndelmisse, lige så længe vil den græde derefter.
2. februar (Kyndelmisse) Der kommer megen sne efter en solklar kyndelmisse, men er det gråvejr, sne, stærk blæst og uvejr, vil vinteren snart slutte.
2. februar (Kyndelmisse) følge gammel folketro kigger grævlingen op af sit hul, er det klart vejr med solskin, skynder den sig tilbage og sover endnu 7 uger til kulden er forbi. Er det gråvejr og mild bliver den oppe og søger føde, for så er vinteren forbi
2. februar (Kyndelmisse) Stærk blæst varsler snarlig vinterslut. Det skal faktisk helst blæs så voldsomt, at "atten kællinger ikke kan holde den nittende".
2. februar (Kyndelmisse) Sner det på Kyndelmissedag, får vi tidligt forår.
6. februar Hvis vintergæk og dorothealilje er sprunget ud den 6. februar, bliver det tidlig vår.
22. februar (Peters stol) Denne dag kaster skt. Peter en gloende sten i alle søer og isen vil tø fra bunden.
22. februar (Peters stol) Det er skidt sommervarsel, hvis viben er kommet på Skt. Peters dag.
22. februar (Peters stol) Frost på denne nat (natten til den 22.) varsler frost i op til 30 dage endnu.
22. februar (Peters stol) Som vejret er på denne dag, sådan vil det fortsætte med at være i 40 dage.
24. februar Dugger det før eller på denne dag, er det ude med vinterens styrke.

Marts

Mild marts varsler en slem april.
Meget tåge og dis i marts varsler en våd og kølig sommer.
Selv om marts er aldrig så dårlig, vil der dog komme ni gode dage i denne måned.
Hvis januar og februar var milde, bliver marts kold.
2. marts Den vindretning det blæser i dag, vil temmelig sikkert holde det kommende kvartal.
9. marts (40 ridderes dag) Blæser det meget på denne dag, vil det fortsætte med at blæse indtil høsten.
9. marts (40 ridderes dag) Som vejret er på denne dag, vil det blive i 40 dage.
16. marts Blæst og slud på denne dag betyder vinterens afslutning.
25. marts (Mariæ bebudelsesdag (Vor Frue dag)) Fryser det denne nat, vil det være koldt endnu 40 dage.

April

Hvis april starter mild, vil den ende hård/vred.
En smuk april varsler en skidt maj.
Svaler i april varsler en varm sommer.
Regner det i april, gør det bondens afgrøder godt.
3. april Det bliver et dårligt vækstår, hvis storken ikke er kommet på denne dato.
4. april (Skt. Ambrosius dag) Kan man se rødløg på denne dag, får man tidligt forår.
4. april (Skt. Ambrosius dag) Frost natten mellem 3. og 4. april varsler frost i endnu 40 nætter.
23. april Det lover ikke godt for den kommende tids vejr, hvis frøerne kvækker allerede.

Maj

Maj måneds kulde, gør laderne fulde. (Kulde her forstået som regn)
Maj måneds frost giver en lille høst.
En varm maj gør ikke bonden glad.
Regn i maj måned varsler en god høst og en tør juni.
1. maj (Valborgs dag) Frost om natten (ml. 30. april og 1. maj) varsler frost i endnu 40 nætter.
1. maj (Valborgs dag) Er det tørt på denne dag, varsler det en dårlig sommer.
1. maj (Valborgs dag) Når det regner på denne dag, skal jorden tørste hele sommeren.
25. maj (Skt. Urbanus dag) Hvis det blæser på denne dag, kan vi forvente kraftig blæst resten af året.
25. maj (Skt. Urbanus dag) Regn denne dag varsler ilde for året.
25. maj (Skt. Urbanus dag) Når det regner denne dag, får vi en god høst.

Juni

I juni varme og regn dertil, således bonden det have vil.
8. juni Regner det på denne dag, vil det vedblive at regne i hele 40 dage.
8. juni Som vejret er på denne dag, vil vejret være i 8 uger.
15. juni (Valdemarsdag) Bliver det regn på denne dag, bliver det et frugtbart år.
17. juni Regn på denne dag varsler en særdeles god høst.
23. juni (Sankt Hans aften) Regn på Skt. Hans aften varsler en god høst.
23. juni (Sankt Hans aften) Hvis mosen er rød af hjertegræs til Skt. Hans, bliver høsten tør.
23. juni (Sankt Hans aften) Når kærulden står hvid allerede ved Skt. Hans, bliver høsten våd.
24. juni (Sankt Hans dag) Sommerens vækst bliver god, når Skt. Hans dag er regnfuld.
24. juni (Sankt Hans dag) Det varsler varm sommer og våd høst, hvis gøgen kukker efter Skt. Hans.
27. juni (Syvsoverdag) Solskin på denne dag varsler solskin i de følgende uger.
27. juni (Syvsoverdag) Syvsoverdags vejr varsler vejret for de kommende syv uger.

Juli

Mange hvide skyer på himlen giver en streng vinter med megen sne.
Når juli viser sig varm og klar, vi oftest i julen kulde har.
2. juli (Mariæ besøgelsesdag) Regner det på denne dag, vil det fortsætte i fyrre dage og nætter.
10. juli Knud Konges tørke gør bønders tanker mørke
13. juli Regner det på denne dag, får bonden ikke sit hø hjem.
19. juli Regner det på denne dag, er der ingen kerner i nødderne.
22. juli (Maria Magdalenas dag) Som hundedagene starter vil de slutte.
22. juli (Maria Magdalenas dag) Hundedagene begynder (Fra 22. juli til 22. august)
25. juli (Jacobs dag) Skinner solen klart denne dag, kan der ventes en streng vinter.
25. juli (Jacobs dag) Regner det på denne dag, bliver vinteren mild.
29. juli Fuldmåne på denne dag giver en streng vinter.

August

Regn i august giver smukt septembervejr.
Er august varm i den første uge, får vi en kort vinter.
1. august Regner det på denne dag, bliver høstmåneden våd.
10. august (Skt. Laurentius dag) Er det gråvejr eller regn på denne dag, får vi en mild og våd vinter.
10. august (Skt. Laurentius dag) Hvis det er klart vejr om formiddagen, får vi streng vinter efter Kyndelmisse.
19. august Hvis lyngen blomstrer nu, vil vi komme til at gå i sne til halsen.
22. august Hundedagene ender (Fra 22. juli til 22. august)

September

Første halvdel af denne måneds vejr varsler vejret for hele næste år.
Lyn og torden i september varsler en kold jul med meget sne.
Mange agern på egen varsler sne og kulde i julen.
1. september (Ægidius dag) Er vejret flot og klart på denne dag, får vi godt vejr hele måneden.
8. september Klart vejr på denne dag varsler mildt forår.
8. september Solskin og blå himmel varsler et mildt efterår.
29. september Er nætterne klare før denne dag, får vi en streng vinter.
29. september Blæst på denne dag varsler en hård vinter.
29. september Tordner det på denne dag, får vi stærke efterårsstorme.

Oktober

Kold oktober varsler mild vinter.
Mild oktober varsler senvinter i marts.
Får vi tåge i oktober, får vi meget sne til vinter.
Hvis træerne ikke smider bladene i oktober, får vi streng vinter.
28. oktober Er vejret pænt på denne dag, er sne i julen en sikker sag.

November

1. november (Alle Helgens dag) Kulde og sne på denne dag varsler en meget hård, streng og lang vinter.
10. november (Luthers dag (Mortens aften)) Mild Mortensaften varsler hvid jul.
10. november (Luthers dag (Mortens aften)) Frost på natten mellem mortensaften og mortensdag varsler en kold vinter.
11. november (Mortens dag) Falder løvet af træerne før Mortensdag, bliver det en kold vinter.
11. november (Mortens dag) Er denne dag våd, varsler det en ustadig vinter. Er vejret derimod klart, vil vinteren blive streng.
23. november Er vejret mildt på denne dag, varsles en streng vinter.
25. november Frost denne nat varsler frost i atten uger.

December

Hvis vejret er smukt i den første adventsuge, vil det fortsætte med smukt vejr til jul.
Julesommer giver påskevinter.
En hvid jul varsler en grøn påske.
Solskin i julen varsler et stormfuldt, men frugtbart år.
6. december (Skt. Nikolajs dag) Vejret på denne dag varsler vejret for hele julemåneden.
9. december Tørvejr på denne dag varsler en mild vinter.
25. december (Juledag) Regn på Juledag varsler gråt og fugtigt vejr i fire uger.


Kontakt
Loaded at: 08:05:48 · Friday 27/01 2023 · Unix time: 1674803148 · @337 .beats · in milliseconds.